Ris grød med kylling (Vietnamesisk – Chao Ga)

Vietnamesisk ris grød, med kylling er en af mine farvoritter, ofte spiser jeg udgaven med and, når jeg er i Vietnam, men med kylling er også ret lækkert, det tager lidt tid at lave men er ikke svær at lave.

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

  • 1 hel kylling
  • 2 tykke skiver frisk ingefær
  • 1 løg
  • 2 dl jasmin ris
  • 2 spsk fiskesovs
  • salt, peber,
  • 1 tsk sukker
  • forårsløg
  • Vietnamesisk mynte (Rau Ram)

Fremgangsmåde

  • Skyl risene og lad dem trække i kold vand i mindst 1 time
  • Kom kyllingen i en stor gryde og tilsæt 1,5 l vand, kom 1 løg i og kog det i ca. 45-60 min, til kyllingen er færdig.
  • Tag kyllingen op af vandet og lad den køle lidt af, del kødet i strimler så det er klart til servering
  • Tilsæt ingefær, ris, salt, peber, sukker og fiskesovs bring det i kog i ca 5 min, rør godt i det undervejs så risene ikke brænder på.
  • Tag det af varmen og kom låg på, lad det stå og trække i 1 time.
  • Inden servering bringes det op til kogepunktet og tykner.
  • Kom grøden i en skål og top med kylling, og friske urter evt lidt frisk chili.

Leave a comment

Design a site like this with WordPress.com
Get started