Magnum-kager

Magnumkage

Da jeg bager en del kage og ofte skærer kanter fra eller udstikker forme af større mængder, gemme jeg altid det der skæres fra, og bruger det til romkugler, træstammer, eller som her magnum-kager.

Opskrift – 6 stk.

Ingredienser

  • 300 g. kage rester (ca. 100 g chokoladekage + 200 g lyskage)
  • 100 g. god mørk chokolade
  • 2 spsk jordbærmarmelade
  • 75 g. Odense marcipan
  • 1 spsk kakao

Overtræk/pynt

  • 150 g Callubaut Gold
  • 5-10 g Callebaut kakaosmør
  • Valrhona Dulcey Cookie Pearls

Derudover skal du bruge magnum isforme I silicone + ispinde

Fremgangsmåde

  • Smelt chokoladen, overvandbad eller i mikroovnen
  • Kom alle de andre ingredienser i en skål, eller i røremaskinen, og ælt det godt sammen
  • Tilsæt den smelted chokolade og rør indtil det samler sig og har en mere ensartet konsistens
  • Fordel massen i isformene, og kom ispindene i, overskydende kage skæres fra med en skarp kniv
  • Kom det i fryseren i min. 2 timer så kagen holder formen når de skal tages ud
  • Temperer chokoladen med lidt kakaosmør for at gøre chokoladen tyndere, kom chokoladen i et højt glas eller beholder hvor Magnum kagen kan dyppes i
  • Tag kagen ud af formene og dyb dem i chokolade, lad dem dryppe helt af inden de lægges på et stykke bagepapir, pynt dem efter ønske, jeg har pyntet med lidt af det overskydende chokolade og Valrhona Dulcey Cookie Pearls.

TIP! Ønsker du de skal smage som romkugler kan der altid tilsættes rom/romessens

Leave a comment

Design a site like this with WordPress.com
Get started