
Jeg lever ikke selv vegansk men vi har venner som gør, og vil gerne kunne byde dem på kage når de kommer til kaffe og hygge! Det har taget mig over 5 forsøg inden jeg fik justeret opskriften til, så jeg synes den smagte godt og havde rette konsistent. Så her får i mit bud på en Vegansk Citronmåne…
Opskrift til 8 personer
Ingredienser
- 2,5 dl Mandelmælk eller andet plantebaseret mælk
- 0,5 dl Olie
- 150 g Sukker
- 1 tsk vaniljepaste
- 175 g Hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk Natron
- saft og skal fra 1 citron
Glasur/pynt
- 100 g flormelis
- 3-5 spsk vand
- 10 g hakket usaltede pistaciekerner
- Frysetørrede hindbær
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft
- Pisk plantemælken, olie og sukker sammen til sukkert er opløst
- Bland hvedemel, bagepulver og natron sammen, og rør det i
- Tilsæt til sidst citron saft og skal kom det i en form af ca. 20 cm
- Bag i midten af ovnen i 35 min.
- Lad kagen køle helt aften inden flormelis og vand røres sammen og kommes på kagen, pynt til sidst med hakkede pistaciekerner
